Mødet foregik ved udvalgte vandhuller på banen ved Hul 16.. - 17. - 18 og 9-hulsbanens Hul 9.
Besøg ved begge vandhuller på golfbanens Hul 18.
Vandhul B:
Vandhullet tættest på greenen markeret med B på oversigten.
![]() |
Foto af hullet oktober 2024 |
![]() |
Samme 14. maj 2022 |
![]() |
Vandhullet tæt på greenen - ikke et §3 vandhul; men det bliver det. |
Vandhullet har hidtil ikke figureret som et § 3 hul (særligt beskyttet vandhul). De 2 biologer indførte straks vandhullet som et § 3 hul. Vandhullet har andre år haft ynglende Blishøne og Grønbenet rørhøne.
I april måned blomstrer de gule Engkabelejer, Gul iris og den sydfynske almindeligste brune frø, Springfrø yngler i hullet og lægger sine ægklumper enkeltvis omkring en stængel. De først æg blev lagt i starten af marts.
Vandhul 3:
![]() |
Vandhul nr. 3. "Niels's hul" |
Vandhul nr. 3 den 16. april 2025. |
Vandhullet syd for Teested med nummer 3 i oversigten. Dette vandhul har et fint vandmiljø. Vårfluelarver i store mængder.
Nordlige forkanter af jord med småsten er meget fint. Den skrånende flade mod syd giver sol og varme til ophold af vanddyr og sommerfugle/insekter.
Naturgruppen, chefreenkeeperen, Sebastian og Helena d. 16,. april 2025 |
Nogle år kan vandhullet tørre helt ud 19/11-2018.
![]() |
Sådan så vandhullet ud den 19. november 2018 |
Plejeplan: Vi må tynde ud i siv/græs/star tuer (Stiv-star) i søen - mod vest. Bibeholde nogle af star tuerne. Elletræet kan også beskæres.
Vandhul 2:
Golfbanens Hul 17
Vandhullet har som udgangspunkt et fint vandmiljø med frøer og vandsalamander. Naturgruppen har ønske om en oprensning af bla padderokker og dunhammer.
Ved hul 3: Helena, Sebastian, Svend Aage, Tove, Norbert og Mikkel |
Plejeplan: Oprensning kan ske som en køreplan over f.eks. 3 år. Oprensningen kan dermed ske i faser - som arbejdskraft og økonomi tillader. Dele af padderokkerne kan fjernes og dunhammer kan graves væk
Til denne oprensning skal der søges dispensation fra naturbeskyttelsesloven med angivelse af planen for oprensningen.
Familien Haldan har et stort ønske om åkander i søen. Åkander er planter der skygger for lysindfald og de vil hurtigt brede sig i søen til skade for artssammensætningen.
Vandhul 1:
Dette vandhul er næsten lukket af gråpil, som har spredt sig voldsomt.
I vandhullet ses springfrø og grøn frø.
Plejeplan: 2 muligheder.
1. Beskære grå pilen:
Dette er en billig løsning; men også et Sisyfos arbejde, fordi pil vokser hurtigt og vil igen skulle beskæres efter et par år.
2. Maskinkraft:
Fjerne pilen med rødder og rense vandhullets bund samtidig.
Til denne oprensning skal der søges dispensation fra naturbeskyttelsesloven
Vandhul 7:
Hul 14
Ønske fra Pro Træner Rolf Pedersen.
Nedlæggelse af vandhullet på Hul 14 (neden for bakken, blind vinkel fra teested).
Plan: Det er IKKe muligt at nedlægge vandhullet, jævnfør §3.
Vandhul 10
Vandhullets vand er brunt og uklart. ”Bundvent” for få år siden. I 2024 dækkede vandpest hele hullet plus kraftig eutrofiering.
Der lever 2-3 karper i søen.
Biologerne vurderer, at disse karper er medvirkende til bundvendingen. Karperne roder op i vandhullets slam i bunden og næringsstoffer frigøres.
Flere af klubbens medlemmer har spurgt til etablering af et springvand i vandhullet. Om en iltning evt kan forbedre vandhullets kvalitet.
Plejeplan:
1. Søens karper SKAL fjernes. Vi skal afdække, hvordan dette kan ske. Lystfisker eller med net?
2. Springvand:
Biologerne er ikke afvisende for etablering af et springvand. Biologerne mener dog ikke at et springvand har nogen fysisk effekt på vandmiljøet. Argumentationen for at der kan etableres et springvand er, at det ikke gør en forskel på miljøet, at det ikke forringer søens biologiske kvalitet.
Et springvand udløser en ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelsesloven.
Generelt om dispensationsansøgninger.
Der skal ansøges hver gang der sker en tilstandsændring!
Generelt ift oprensning af vandhuller:
Skal ske i tidsrummet mellem 15. oktober – 1. marts.
Det var et godt møde med biologerne fra Svendborg Kommune, som nu har et overblik over problematikkerne ved klubbens vandhuller. Dette vil samlet set lette processen med fremtidige dispensationsansøgninger.
Sebastian, Helene og Tove |
Deltagere:
Svendborg Kommune: Biolog Sebastian Koch - Pedersen, biolog Helene Hansen.
Naturgruppen: Svend Aage Sørensen, Norbert Ignatzi, Erhardt Ecklon, Tove Ecklon.
Chefgreenkeeper: Mikkel Fredslund.
Referent: Tove. Svendborg den 17/4. 2025
Oversigt:
![]() |
Ovrsigt over vandhullerne med nummer. |
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for dit bidrag. Vh Erhardt Ecklon