onsdag den 10. marts 2021

Drivingrange onsdag d. 10. marts 2021.

Små fremskridt på driving Rangen Svendborg Golfklub.

Onsdag den 10. marts 2021 kl 11:45.

Besked fra klubben:

Status på Driving Range projektet

Kære medlemmer,

Så begynder Driving Range projektet at tage form, hvor vi ender med 12 pladser, der er overdækket og 12 pladser, der ikke er overdækket.

Den nye belægning er færdig og måtterne er netop ankommet og de 12 første bliver lagt ud over den næste uges tid. Der skal en divider (adskillelse) op imellem hver måtte og de kommer også løbende fra nu af, så man kan begynde at bruge de første udslagssteder fra medio marts.

                                   

Selve overdækningen af de sidste 12 pladser er man netop gået i gang med og de bliver færdig sidst i marts måned.

                                   

Her kan i se hvordan det kommer til at se ud – taget bliver dog sort.

                               

I er velkomne til at bruge de måtter, der er lagt ud, dog skal der tages hensyn til det resterende arbejde, som man ikke må gå i vejen for.

Den 24 marts er Driving Range lukket fra kl. 8.00 – 13.00, hvor der bliver samlet rent af de gamle vinterbolde – derefter bliver Driving Range klippet og så bliver vores sommer bolde taget frem.

Vi glæder os rigtig meget til at det hele står færdigt inden sæson start.


.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for dit bidrag. Vh Erhardt Ecklon