torsdag den 30. april 2020

Få dine jern og køller igen





Mærkater til Golfjern/køller🏑 eller andre ting🌂🧢👓 du kan risikerer at tabe/glemme og som du gerne vil have igen 🙏😎

35 stk. = 150,- kr.


Send salg@nima-reklame.dk  med farveønske / Navn som skal stå på mærkat samt tlf. nr.

Egne mærker



.



.

Flere scorekort muligheder på Svendborg Goldbane

Nu kan der hentes scorekort til den nyratede 18-hulsbane hjemmefra på en tysk hjemmeside.

På hjemmesiden kan der vælges mellem flere sprog og nu også på dansk. Det er kommet i stand ved sammenarbejde med Dirk Brüggemann, der laver softwaren til https://www.scorecard4you.de/
Udfyld formularen med navn/navne og HCP (husk at sætte minus for fx -36,0) og vælg print og scorekortet er klar til spil.




Gul/rød 58/48

https://www.scorecard4you.de/eingabeformular_daenisch.php?id=656&name=Svendborg%20Golfklub&namenszusatz=18%20huller%2058/48%20gul/r%F8d

Blå/rød 54/48

https://www.scorecard4you.de/eingabeformular_daenisch.php?id=657&name=Svendborg%20Golfclub&namenszusatz=18%20huller%2054/48%20bl%E5/r%F8d

Rød/rød 48/48

https://www.scorecard4you.de/eingabeformular_daenisch.php?id=658&name=Svendborg%20Golfclub&namenszusatz=18%20huller%2048/48%20r%F8d/r%F8d




På 9-hulsbanen

https://www.scorecard4you.de/eingabeformular_daenisch.php?id=659&name=Svendborg%20Golfklub&namenszusatz=9%20huller




God fornøjelse
.

Sådan kan du indsende scorekort via GolfBox' app

Læs mere på Golf.dk


      

.

onsdag den 22. april 2020

Sidste nyt om FGO

Kære FGO medlemmer

I forbindelse med de mange COVID-19 foranstaltninger bedes du følge nedenstående i forbindelse med spil på de 5 baner.


  • Langesø Golfklub:


Der åbnes op for skærmene – kun for greenfee gæster (for at begrænse antal personer ved Golfbox og i klubhus) og med mulighed for afspritning både før og efter brug. Derudover er der opsat afstandsmarkeringer osv.


  • Faaborg Golfklub, 
  • Odense Golfklub, 
  • Svendborg Golf Klub
  •  Vestfyns Golfklub:

Der skal sendes en mail til klubbens sekretariat, som man har bestilt tid i. indeholdende:

- Dato og starttid
- DGU nr.
- FGO nr.

Den enkelte klub vil herefter registrere spillerens ”klip”.

Husk at for alle klubber gælder det at ”No show” vil blive registreret som et ”klip”.

Med ønsket om at vi snart vender tilbage til normaliserede tilstande.

God sæson 😊
Med venlig hilsen
Fynske Golf Oplevelser

Mailadresser:

Faaborg Golfklub: faaborggolfklub@sport.dk
Odense Golfklub: sekretariatet@odensegolfklub.dk
Svendborg Golf Klub: info@svendborg-golf.dk
Vestfyns Golfklub: info@vestfynsgolfklub.dk

.

onsdag den 15. april 2020

Sidste retningslinjer fra Svendborg Golfklub den 15. april 2020.

Kære medlem

Banen er nu åbnet så der fremover kan bookes 4 bolde og lige pt. kan man ha' 2 tidsreservationer ad gangen - det vurderer vi løbende på og sætter evt. op til 3, hvis tingene glider og der er plads til alle.

Medlemmer med årskort kan som de eneste pt. leje buggyer - alene af den grund, at de skal rengøres imellem hver kørsel og det bliver svært med for mange udlejninger. Medlemmerne i denne gruppe er orienteret omkring retninglinjerne for brug af disse. Vi vurderer igen løbende på hvordan det går og kan ændre i forhold til disse evalueringer.

Brug af Driving Range kommer til at foregå med tidsbestilling - alene af den grund, at vi ikke ønsker ventetid, hvis rangen er fuld, da vi så nemt kommer til at overtræde forsamlingsforbuddet med 10 personer på samme område. Det er sat op således at man kan bestille tid på hver måtte (9 måtter/pladser) - tiden er af 20 min varighed og man kan bestille op til 2 tider ad gangen - enten lige efter hinanden eller på forskellige tidspunkter. Når du har brugt din tid, så kan du med det samme booke en ny, hvis der er flere ledige.

Der er lavet retningslinjer for håndtering af kurve og bolde - de hænger ved boldkassen - og der er sat håndsprit, desinficerende middel og vådservietter frem.

Vi ved, at det er omstændigt og besværligt med alle disse retningslinjer, men som klub er vi nødt til at tage rigtig mange forholdsregler, for at undgå smittekilder og for at overholde forsamlingsforbuddet.
Toilettet på banen er åbnet igen og der er sat håndsprit, desinficerende middel og vådservietter frem og der hænger retningslinjer på væggen, som I bedes følge.

HUSK at bekræfte din tid i Golfbox APP'en.

Det gælder både på golfbanerne og på Driving Range.

Der er flere der har bedt om adgang til scorekort, så i aften bliver der lagt en PDF fil op på forsiden af hjemmesiden - både til 18 huls og 9 huls banen, så kan du printe det derhjemme.

Og lige til allersidst - nok det mest kedelige i denne situation - det er kun lige ud og spille eller træne og så hjem igen - desværre ingen hyggestunder på bænkene rundt omkring med de gode golfvenner.

Nu vi har flere spillere i boldene og åbnet træningsfaciliteterne, så skal der ikke så meget til at overtræde forsamlingsforbuddet og det ville jo være super ærgerligt at skulle lukke ned igen.

Jeg håber trods alt besværet, at I får nogle rigtig gode golf runder.

Mvh.
Golfmanager

Mette Meyer



Print scorekort:

18-hulsbanen

9-hulsbanen

.

tirsdag den 14. april 2020

Følger DGU. Svendborg Golfklub tirsdag den 14. april 2020.


Kære medlemmer

Dette bliver en længere information, men læs venligst hele mailen.

Danmark er langsomt ved at genåbne både med hensyn til arbejdspladser og skoler.
Foreningslivet  banker på og vil også gerne i gang. Vi har været heldige, at golf har været i gang de sidste 14 dage, og nu prøver vi at tage endnu et skridt for at  åbne klubben, dog under kontrollerede forhold ud fra Dansk Golf Unions anbefalinger.

Samfundets forsigtighedsprincip gælder også for Svendborg Golf Klub, hvor bestyrelsen følger
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.

Der er stadig begrænsninger i foreningsaktiviteter som turneringer og klubber i klubben (KIK) frem til d. 10. maj.

Der åbnes nu for træningstilbud og træningsfaciliteter.

Generalforsamlingen har bestyrelsen besluttet at udskyde, og den afholdes, når situationen gør, at smittefaren er ovre. Generalforsamlingen skal indkaldes med 14 dages varsel.

Bestyrelsen fungerer ”normalt” med ansvar for daglig drift uden at foretage store investeringer indtil generalforsamlingen. Der holdes bestyrelses- og forretningsudvalgsmøder via video.

Klubhuset er lukket, og derfor er restaurant fortsat lukket, men den leverer Take Away mad.

Shoppen har åben mandag, onsdag, lørdag og søndag kl. 10.00-14.00.

Kontoret er åbent mandag-torsdag fra kl 9.00-16.00 og fredag fra kl. 9.00-14.00 på telefonnummer 6222 4077 og på e-mail: info@svendborg-golf.dk.

Jeg har en bøn til alle om at tage eget affald med fra banen, samt at jævne sandet i bunkerne med foden.

Alle er ansvarlige for at undgå at sprede smitte, derfor skal nedenstående restriktioner overholdes.

En udvidet kontrolleret åbning af Svendborg Golf Klub fra d. 16. april - d. 11. maj 2020. 


På banen


  1. Banerne er åbne for klubbens medlemmer og greenfee gæster.
  2. Privat spil kan foregå op til fire-bolde, og spil på banen foregår blandt spillere fra samme            husstand eller med faste spillemakkere. Medlemmer og greenfee gæster kan spille sammen.
  3. Afstand på  12 minutter mellem bolde.
  4. Det er nu muligt at ha' 2 bookninger i Golfbox
  5. Hold minimum 2 meters afstand til andre golfspillere.
  6. Flaget forbliver i hullet og må IKKE berøres.
  7. Hullet tilpasses så bolden kan fjernes uden berøring af flag, hulkop eller hulkant.
  8. Der kan reguleres  handicap. Se DGU klubnyt af d. 14. april.
  9. Banemateriale er fjernet ( rive, boldvaskere mm.).
  10. Askebægere er fjernet, så tag dine brugte tees og cigaretskodder med dig.
  11. Vandhaner på banen er lukket, og det er ikke tilladt at bruge affaldsspande.
  12. De samme regler gælder for par 3-banen.
  13. Iagttages der uhensigtsmæssig adfærd på banen, kan dette medføre karantæne.
  14. Der er banekontrol.


Åbning af træningsfaciliteter


  1. Forsamlingsforbuddet er på over 10 spillere.
  2. Hold minimum 2 meters afstand til andre golfere.
  3. Puttinggreen ved indspilsområdet vil være åbent med 4 huller og være delt i 4 felter. 4 spillere kan benytte puttinggreen ad gangen. Spilleren bliver i sit felt, til man har trænet færdig. Når en spiller forlader sit felt, kan en anden komme til. Da der er begrænsede pladser, henstiller vi til, at I viser hensyn.
  4. Indspilsgreen vil være delt i 3 felter, hvor hver spiller kan benytte et felt ad gangen. Der bruges egne bolde. De to teesteder til pitchslag vil være lukket.
  5. Driving Range vil være åben med begrænsninger. Skuret er kun for Fitting og træning med træner. De 3 udslagssteder vil være inddelt i 3 felter hver. Kun en spiller kan opholde sig i hvert felt ad gangen.
  6. Ved benyttelse af Driving Range i forbindelse med spil på banen, skal det være i umiddelbar tilknytning til spillet.
  7. For at undgå kø og mere end 10 personer forsamlet ved Driving Range, skal der bookes tid på Rangen i Golfbox på forhånd  – uanset om det er før spil på banen eller det træning alene.
  8. Ved benyttelse af træningsfaciliteter uden spil på banen ankommer man til klubben, går direkte til træningsområdet, og herefter forlader man klubben.
  9. Husk at spritte hænder af, før og efter håndtering af kurve og bolde.


Træning


  1. Der åbnes for enkeltlektioner. Bookes via golfbox.
  2. Der åbnes for kursus med 4 deltagere. Bookes via golfbox.
  3. Hold 2 meters afstand til hinanden.
  4. Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal overholdes.


Andre praktiske anbefalinger


  1. Klubhuset vil være lukket.
  2. Højest fire person i bagladen ad gangen.
  3. Tiden bookes online i Golfbox og bekræftes i Golfbox app`en - både til spil og til træning på 
  4. Driving Range. Der spilles uden fysiske scorekort. Scoren kan indberettes.
  5. Greenfee betales med mobilPay. Ring til sekretariatet for at bekræfte tiden.
  6. Banetoilettet er åbent. Vis hensyn og sprit af.
  7. Vaskeplads er afspærret.
  8. Det er ikke tilladt at benytte borde og bænke omkring klubhuset og på banen.


Buggy


  1. Klub-buggy er kun for medlemmer med årskort. Ring for at booke tid i sekretariatet. Der må kun køre to i en buggy, hvis de bor i samme husstand.
  2. Sprit sæde, nøgle og rat af.

Anbefalinger til den enkelte spiller


  1. Er du syg eller har du symptomer, så bliv hjemme.
  2. Hold den anbefalede afstand til golfklubbens ansatte/frivillige og efterlev deres anbefalinger
  3. Ankomst til golfklubben sker 10 minutter før reserveret starttid og spillerne forlader klubben efter afsluttet spil.
  4. Hold minimum to meter afstand til andre golfspillere.
  5. Sørg for, at der ikke  opstår kø på golfbanen. Der kan lukkes igennem som ved normal procedure. Bolde der spiller hurtigere end bolden foran, bør holde tempoet nede, så der ikke presses unødigt på.
  6. Undgå fysisk kontakt med andre golfspillere og deres udstyr.
  7. Følg sundhedsmyndighedernes  generelle anbefaling om at minimere smittespredning.



På bestyrelsens vegne

    Ulla Larsen
     Formand








mandag den 13. april 2020

Golfen er næsten lagt på hylden! COVID19

Golfen har ligget stille siden den 17. marts, hvor banen blev lukket på grund af Coronasmitten.
Den var lukket indtil 2 april, hvor banen blev åbnet med begrænsninger. Nu kan banen spilles i to-bolde med 12 minutter mellem hver bold. Det gælder indtil videre indtil tirsdag den 14. april.

Golfbox for tirsdag den 14. april 2020.
Nu bliver det spændende at se, hvad der sker efter i morgen!

Den almene nedlukning har ikke givet mange muligheder for at spille golf. Indtil videre er det kun blevet til to omgange på banen. Den først var i lørdags den 11. april sammen Anders og i dag en runde sammen med Ole.

Ole på hul 3.
Aprilvejret har indtil nu været solrigt og tørt. Golfbanen er velplejet og med god rul på boldene på den hårde og tørre bane.

Der er god afstand mellem spillerne og man føler næsten at man er alene på banen.

Der kunne sagtens være 4-bolde og med kortere afstand mellem boldene. Håber at det kommer til at ske efter den 14. april.

Baneservice kontrollerer forholdene på banen
Reglerne for spil på banen under nuværende forhold ser ud til at fungere fint.


Sort hugorm ved stengærdet på hul 4.

Sort hugorm Foto Ole




fredag den 3. april 2020

En kontrolleret åbning af Svendborg Golf Klub fra d. 2. april til og med d. 14. april 20

En kontrolleret åbning af Svendborg Golf Klub fra d. 2. april til og med d. 14. april 20

Klik på billede for større størrelse

På baggrund af DGU`S anbefaling har et flertal af bestyrelsen i  Svendborg Golf Klub besluttet, at åbne golfbanerne for spil for medlemmer på disse betingelser:

På banen


  1. Banerne er kun åbne for klubbens medlemmer.
  2. Spil foregår enkeltvis eller i to-bolde. Afstand på mindst 10 minutter mellem bolde.
  3. Hulkoppen er hævet over jorden, så bolden ikke kan samles op af hullet.
  4. Flaget er fjernet på alle huller.
  5. Banemateriale er fjernet (rive mm.).
  6. Askebægere er fjernet, så tag dine brugte tees og cigaretskodder med dig.
  7. Vandhaner på banen er lukket, og det er ikke tilladt at bruge affaldsspande.
  8. Iagttages der uhensigtsmæssig adfærd på banen, kan dette medføre karantæne.

Andre praktiske anbefalinger:


  1. Klubhuset vil være lukket. Kontoret kan kontaktes på 62224077 kl. 9.00-14.00.
  2. Højest to person i bagladen ad gangen.
  3. Tiden bookes online i Golfbox og bekræftes i Golfbox app`en. Der spilles uden scorekort.
  4. Alle træningsfaciliteter vil være lukket (drivning range, indspil og putte greens)
  5. Alle toiletfaciliteter er lukket, og vaskeplads er afspærret.
  6. Det er ikke tilladt at benytte borde og bænke omkring klubhuset og på banen.
  7. De reservationer der p.t ligger i Golfbox bliver annulleret, da vi skal ændre opsætningen, således at der kun er adgang for klubbens medlemmer, og der kun kan spilles to-bolde.
  8. Det er ikke tilladt at køre Buggy.

Anbefalinger til den enkelte spiller:


  1. Er du syg eller har du symptomer, så bliv hjemme.
  2. Hold den anbefalede afstand til golfklubbens ansatte/frivillige og efterlev deres anbefalinger
  3. Ankomst til golfklubben sker 10 minutter før reserveret starttid og spillerne forlader klubben efter afsluttet spil.
  4. Hold minimum to meter afstand til andre golfspillere.
  5. Sørg for, at der ikke opstår kø på golfbanen. Der bør ikke lukkes igennem. Falder en bold bagud, bør spillerne samle bolden op og følge op, så de er i tempo med de andre bolde.
  6. Undgå fysisk kontakt med andre golfspillere og deres udstyr.
  7. Følg sundhedsmyndighedernes generelle anbefaling om at minimere smittespredning.



På bestyrelsens vegne
Ulla Larsen
Formand