Udbredte misforståelser på regelområdet
11/02 - 2021 | Jesper Frigast Larsen Golf.dk
Denne artikel blev oprindeligt bragt i Dansk Golf 4/2020
Den afdøde golfskribent og banearkitekt Frederik Dreyer skrev for år tilbage en artikelserie her i bladet under overskriften "Udbredte misforståelser", hvor han gennemhullede en række myter om golf. For golf er et spil, der optager sine udøvere så meget, at fejlopfattelser risikerer at blive ophøjet til sandheder, og fordomme kan stå i vejen for realiteterne. Det gælder også for golfreglerne, som ganske vist er blevet enklere at forstå efter ændringerne, der trådte i kraft i 2019, men hvor der stadig florerer misforståelser blandt en del spillere. Og det er langt fra altid den, der taler højest om reglerne, der har ret. Så her skal vi forsøge at rette nogle af de udbredte misforståelser om reglerne, man kan møde rundt omkring i landets klubber.
Nej, du må ikke før et bunkerslag tage prøvesving i bunkeren, hvor du rører sandet. Du må heller ikke berøre sandet foran eller bagved bolden (grounde) eller røre sandet i tilbagesvinget, når du skal slå fra bunkeren.
Jo, du må gerne grounde køllen før slaget, tage prøvesving og røre græsset i tilbagesvinget, når du skal slå fra et strafområde (røde eller gule pæle).
Jo, du må gerne reparere nedslagsmærker eller mærker efter spikes i din puttelinje, før du putter. Og på resten af greenen for den sags skyld.
Et "dobbeltslag", hvor du rammer bolden to gange med samme sving, tæller kun for ét slag uden yderligere strafslag.
Du må tage lempelse uden straf for en bold, der er fæstnet i eget nedslagsmærke overalt i det generelle område, ikke kun i den tætklippede del. Altså også i roughen, men ikke i bunker eller strafområde. På green gælder særlige regler.
Det koster ikke strafslag, hvis du under søgning efter bolden tilfældigt får bolden til at flytte sig, f.eks. fordi du træder på den eller sparker til den. Men bolden skal genplaceres, før du slår.
Det koster heller ikke strafslag, hvis du tilfældigt kommer til at flytte bolden på greenen, også efter at du har adresseret den og er klar til at putte. Men også her skal bolden genplaceres, før du slår.
Tre minutter er ikke lang tid, men det er den maksimale tid, du må lede efter bolden, før den er tabt. Så se på uret, når du starter eftersøgningen i det område, hvor bolden formodes at ligge. Der bliver stadig ofte ledt langt mere end i tre minutter - også mere end de fem minutter, der var reglen før 2019.
Nej, der er ingen strafslag, hvis din bold tilfældigt rammer dit eget, din partners eller en anden spillers udstyr. Eneste undtagelse er, at din bold, når den puttes fra greenen, ikke må ramme en anden bold, der ligger på greenen.
Nej, det er ikke en golfregel, at du skal sætte et personligt mærke på din bold med en tuschpen - men det anbefales kraftigt (Regel 6.3a)! Fordelen ved et personligt mærke er, at du kan fastslå, hvilken bold der er din, hvis der ligger to bolde med samme navn og nummer i samme område. Kan du ikke identificere en given bold som din, er den mistet.
Nej, der er ikke lempelse for ikke-flytbare forhindringer i et strafområde. Så hvis din bold f.eks. ligger spilbar i en grøft, men dit sving generes af en bro, der går over grøften, må du enten spille bolden, som den ligger, eller tage lempelse med et strafslag og droppe bolden uden for strafområdet.
Nej, en hvid out-of-bounds-pæl (eller anden markering af banens grænser) er ikke en "forhindring" i golfreglernes forstand. Så hvis en sådan pæl generer dit sving, må du hverken fjerne den eller tage lempelse uden straf.
Til sidst: Der bliver stadig ofte droppet, som vinden blæser. Ikke teknisk, for alle dropper nu bolden fra knæhøjde, som de skal, men der er problemer med at finde det rigtige sted. Tager du lempelse fra et strafområde, er det ligegyldigt, hvor bolden ligger. Det afgørende er at finde det sted, hvor bolden sidst krydsede grænsen til strafområdet - og det kan være langt væk fra boldens placering. Fra det punkt kan du så vælge mellem de forskellige muligheder for lempelse: Sidelæns lempelse ved at droppe bolden inden for to køllelængder fra skæringspunktet ikke nærmere hullet, eller gå tilbage på flaglinjen (en linje fra hullet gennem skæringspunktet). Kan du ikke anvende en af disse, må du gå tilbage og slå om fra det sted, det seneste slag blev slået.
Tager du lempelse fra unormale baneforhold (f.eks. midlertidigt vand, muldvarpeskud, areal under reparation eller ikke-flytbar forhindring) skal du først finde referencepunktet, som er det nærmeste punkt for fuld lempelse ikke nærmere hullet - og derfra har du et område på én køllelængde, hvor du kan droppe bolden. Mange undlader stadig at finde referencepunktet, før de udmåler den ene køllelængdes lempelsesområde.
.
