mandag den 29. februar 2016

Golf på vinterens sidste dag

Ifølge kalenderen slutter vinteren i dag den 29. februar og forårsmåneden marts er lige om hjørnet!

Hul 9.
 Der puttes

Niels og Tove
En ok runde; men pokalen blev ikke udleveret til nogen af os!

Ryders pokal Ferie for Alle, Herning søndag den 28. februar 2016.


.

Golfoplevelser på Golfkysten februar 2016.

Fra tirsdag den 9. februar til torsdag den 25. februar 2016 prøvede vi for første gang at være golfturister i Sydspanien.

Marbelle Golfklub februar 2016. Tove og Carl Johan

Læs om turen på http://snaturpaatur.blogspot.dk/2016_02_01_archive.html


.
Golfbaner i området

fredag den 26. februar 2016

Golf på Costa del Golf selvarrangeret golfferie februar 2016.

Februar 2016 var vores debut på golfbanerne på Costa del Sol. Hvem skulle have troet det!

Vi fik lejlighed til at spille på Callanova x 3, Miraflores x 2 Marbella Golf Club x 1, Estapona x 1 , El Chaparral x 1 og Elhaurin x 1 i alt 9 golfrunder.

Priserne for at spille varierer meget. Nogle baner ændrer prisen fra uge til uge. De laver mange tilbud; men generelt hæver de fleste klubber priserne fra den 16. februar (2016).

I februar 2016 var priserne for 2 spillere følgende:

Den 15. februar: Calanova for 2 personer plus buggy, Twilight                    :  527, 81 kr
Den 16. februar: Miraflores for 1 person, Early Birdie                                   :  294, 00 kr
Den 17. februar: Estapona for 2 personer plus El-trolley + Golfhæfterabat  :  414, 00 kr
Den 19. februar: Calanova for 2 personer plus buggy                                 :  618, 00 kr
Den 20. februar: Miraflores for 2 personer                                                   :  829, 00 kr
Den 22. februar: Elchaparral for 2 personer plus buggy + Golfhæfterabat    :  651, 00 kr
Den 23. februar: Al Haurin for 2 personer plus buggy                                  :  452, 00 kr
Den 24. februar: Calanova for 2 personer plus buggy                                  :  678, 98 kr
                                                                                                                      4464,79 kr

Se kortet med banerne på Google Maps. Baner med grøn firkant er "vores" baner.

Vi var i området fra den 9. februar til den 25. februar. Den 16. februar skifter de fleste baner fra lavsæson til højsæson.

Vi spillede Callanova som den første bane. Midt i perioden igen sammen med Hanne og Lennart og den sidste gang onsdag den 24. februar. Banen ligger højt og med god udsigt til bjerge og Middelhavet. Den har brede fairways og gode greens. Den kan absolut anbefales.

Miraflores (Hul 9.) kunne ses fra Berit og Finns lejlighed. Det er en smal beboelsesbane, men sjov og udfordrende at spille. En god bane.

Vi spillede 1 runde på Marbella Golf Club sammen med Ulla og Carl Johan. Klubhus er eksklusivt - marmor og banen meget svær, men spændende.

Sammen med Karin og Niels spillede vi en runde på Estapona Golf Club. Banen er ok; men præget af byggeri, hvor der blandt andet var ved at blive lavet en vej midt igennem golfanlægget. Det var den eneste bane, hvor vi blev pløret af mudder. Det skal dog skrives at det havde regnet meget dagen forinden.

Leje af lejlighed i 17. dage                                                                        :  4270, 00 kr
Forbrug EL                                                                                              :    390, 00 kr
Flyrejse fra Kastrup med 2 Golfbags plus 2 kufferter                                :   3400, 00 kr
Billeje katagori B hos Avis Seat Ibiza                                                         :  1418, 65 kr
                                                                                                                   13943, 44 kr

Prisen for vores 17 dage for 2 personer: 13943, 44 kr : 2 =       6971,72 kr pr person.    

Læs om turen på http://snaturpaatur.blogspot.dk/2016_02_01_archive.html


.                       

mandag den 22. februar 2016

Tillykke med det nye logo, februar 2016.

Tillykke med det nye logo



"I efteråret påbegyndte Svendborg Golf Klub arbejdet med at se på, om det var en idé at skifte sit eksisterende logo, som klubben har benyttet siden begyndelsen i 1968. Derfor annoncerede man på hjemmesiden og i nyhedsbrev, efter deltagere som ville deltage i arbejdet med at se på om det var nødvendigt, eller om det eksisterende logo stadigvæk skulle være det officielle logo for klubben.
Styregruppen endte ud med at bestå af ni medlemmer som repræsenterede klubben meget bredt. Styregruppen blev hurtigt enige om at en udskiftning ville være et friskt pust til Svendborg Golf Klub, og derfor lavede man en række kriterier for hvad logoet gerne måtte indeholde. Herefter sendte man en meddelelse ud til alle klubbens medlemmer, som herefter kunne komme med et forslag til nyt logo. De retningslinjer man bad deltagerne om at have i tankerne var følgende fire punkter.
Logoet skal være enkelt (Det skal kunne trykkes på tøj, golfbolde, brevpapir og andet materiale)
Font (Skrifttype) skal være let genkendelig og mulig at benytte på hjemmeside og andet materiale.
Temaet skal signalere golf og Svendborg
Figurmærket skal kunne stå alene uden skriften og stadigvæk tydeligt signalere Svendborg Golf Klub.

Herefter åbnede man op for at medlemmer og lokale grafikere kunne sende forslag til nyt logo. Styregruppen modtog en masse forslag som man kunne arbejde videre med.
Sekretariatschef Emil Nutzhorn fortæller om processen med udvælgelse af logo. ”Det har været fantastisk at se det engagement og de ideer som en masse medlemmer og lokale grafikere har bragt i spil. Ret hurtigt stod det dog klart at der var et logo som et stort flertal var begejstret for, og som indeholdte mange af de retningslinjer som vi ønskede”
Klubben er klar over at et logo med så historisk ballast som det originale logo vil kunne skabe røre i andedammen, men det har klubben faktisk været forskånet for i processen.
”Det har hele tiden været målet at behandle det originale logo med respekt, både for klubbens historie, men også for de medlemmer som måske føler et ejerskab over logoet. Derfor var det også befriende at vi kunne tilbyde alle dem som meldte sig, en plads i styregruppen. At der så også var bred enighed om både at skifte logo, samt hvilket logo man ønskede for fremtiden, var bare en endnu større tilfredsstillelse. Vi er en medlemsklub og derfor er demokrati og medindflydelse en vigtig ting for Svendborg Golf Klub” uddyber Emil Nutzhorn.
Logoet vil i den kommende tid blive implementeret på alle klubbens berøringsflader, hvis man er opmærksom på et sted hvor det gamle logo figurerer må man meget gerne give klubben besked, så vil de efter bedste evne forsøgt at få det tilrettet med det nye logo.
Du kan se designmanualen på hjemmesiden under “Klubinfo



lørdag den 6. februar 2016

Øvelørdag med meget få på Svendborg Golfbane.

I alt 5 spillere på banen denne lørdag. Tove og jeg gik en tur på Ni-hulsbanen. Tove testede slag med 5. køllen. Banen er fortsat meget våd; men med støvler kan den godt gå an.

På Hul 8. var vi ikke alene! Et frisk mulvarpeskud.
Dag var vi 1. time og 40 minutter på banen og gik 4.3 km.

Runden i dag.

.




fredag den 5. februar 2016

Sol en dag og sjaskregn den næste - februar 2016


Når der har været frost så afsløres ......

Frost-spor.

Knopsvane par har indtaget hul 16.

Knopsvane Hun og Han  og Blishøne

Dagens klip:
View post on imgur.com


.








torsdag den 4. februar 2016

Torsdags Vikinger i sol

Flot vejr havde lokket 10 vikinger på banen i dag. Ni-hulsbanen blev spillet to gange.

Her 4-bolden ved Hul 9.

Jeg deltog selv i en 3-bolde sammen med Anders og Freddy.

Freddy kaldte udsigten for banens bedste!

Freddy ved hul 7.
Dejligt med en vejrmæssigt god golfdag!



.



onsdag den 3. februar 2016

Svendborg Golfklubs nye venskabsklub

Svendborg har fået en ny venskabsklub: Mollerup Golf Club.

Det sikrer medlemmer er Svendborg Golfklub en mulighed for billigere greenfee hos venskabsklubben.

Svendborg Golfklub har kigget mod Århus området og lavet en aftale med Mollerup Golf Club .

Det vil snarest muligt blive offentliggjort på Svendborg Golfklubs hjemmeside!

Find vej til Mollerup Goldklub



tirsdag den 2. februar 2016

K 81 - første tur til Faaborg

Denne tirsdag udnyttede Ole og jeg første gang vores klubmedlemsskab af K 81.

Tørvejr, temperaturer omkring 7° og kuling  17 - 19 m/s fra en sydvestlig/vestlig retning prægede vores slag; men golfbanen i Faaborg er i fin stand.

Vi nåede rundt med 24 og 26 points på trods af vinden.

Ole på vej ad hul 4. Faaborg
Grønne fairways næsten uden vand.

Prøveslag hul15.


Svanninge bakker i baggrunden

Brød fra Werndorff - uhmmm
.

mandag den 1. februar 2016

Golfbanen er selvfølgelig våd af naturlige årsager

Svendborg golfbane er meget våd om vinteren og når de gamle grundkort fra 1842-1899 sammenlignes med luftfoto fra i dag, forstår man bedre hvorfor.

Besøg selv Grundkort Fyn og anvend dobbeltkort med gardinfunktion og se, hvor vandløbene i sin tid har været og sammenlign med, hvor der er meget vand på banen i dag. 

Gardinfunktionen kan bruges på Grundkort Fyn
Ved sammenligningen ses det tydeligt, at der har været grøfter eller bække på banen, hvor banen om vinteren bliver til søer eller hvor der ligger flydende vand på fairway.

De gamle grøfter tegnet ind på luftfoto fra i dag
Kildevældet på hul 18. er således et gammelt vandhul, som er blevet sløjfet.

Kortet fra 1800-tallet
En løsning kunne være at få fritlagt grøfterne igen og på den måde få flere hazarder i spil på en runde golf.

Fat spaden og åben de gamle vandløb!